Thor Bøgelund 1890-1959
Tegner
Titel: Nu kalder Danmark paa sine
Børn Farvel for evigt du tyske
Ørn
Tema: HISTORIE.POLITIK.FORSKNING
Afstemningen Sønderjylland 1920
Signatur: Usign.. [1920>]
Tryk:
Teknik: Litografi med guld.91,8 x 64,2 cm.

I Danmark var der af gode grunde ingen tradition for statslige krigsplakater, men en lignende parallel opstod ved den første store propagandakampagne op til folkeafstemningen i 1920 i Sønderjylland om landsdelens fremtidige nationale tilhørsforhold. Mange kunstnere og plakatkunstnere engageredes til formålet, men Thor Bøgelunds indsats i kampagnen var med det største antal samt de mest virkningsfulde plakater den mest iøjnefaldende. Bøgelund forstod af forene sine moderne grafiske synspunkter med grænsekampens arkaiserende symboliseringer. Med plakaten "Nu kalder Danmark paa sine Børn Farvel for evigt du tyske Ørn" valgte Bøgelund at omformulere det gamle Mor Danmark motiv - fædrelandssymbolet - til en rødklædt statuarisk skjoldmø. Omstrålet af en lysende aura i guld står hun foran den skyggemørke, heraldiske forenklende tyske ørn, hvis store vingefang opfylder hele baggrunden. I den anden hånd har Bøgelund i stedet for sværdet udstyret kvinden med en gylden palmegren, symbol på freden.