 |
|
|
 |
| Titel: | B.T. Deres Blad |
| Tema: | BØGER.PRESSE Aviser |
| Signatur: | Bøgelund 1916. 1916 |
| Tryk: | Andreasen & Lachmann |
| Teknik: | Litografi.92,1 x 64,1 cm. |
Da man i 1916 skulle finde en plakatkunstner til lanceringen af den nye avis B.T. faldt valget på Thor Bøgelund. Han havde i 1910´erne gjort flere rejser til Tyskland, hvor han havde stiftet bekendtskab med det nye fænomen indenfor plakatmediet - den enkle saglige relameæstetiske plakat udviklet af tyskeren Lucian Bernhard, og dette udtryk valgte han delvist at benytte i serien af B.T. plakater.
Med den prestigeorienterede plakat "B.T. Deres Blad" profilerede den lette formiddagsavis sig ganske anderledes end den øvige presse. Her appelleredes til "gullaschtidens" nyrige, der i douce eksklusive og kosmopolitiske omgivelser under eksotiske palmer nød deres drink og B.T. Skriftbilledet er i overensstemmelse med de tyske forlæg indskrænket til det monumentalt fremstillede varenavn "B.T." samt det opfordrende "Deres Blad".
|
 |
|
|